Klimaplan

Med Klimastrategien i 2008 vedtog Byrådet, at Næstved Kommune vil arbejde for og blive kendt som en kommune, der tør satse og har vilje til at  reducere CO2 belastningen markant. Med underskrivelse af Borgmesterpagten i 2009 og en ambitiøs Klimaplan fra samme år, er der sat retning og mål for perioden 2009-2030.

Næstved Kommunes Klimaplan 2009-2030

Med Klimaplanen har Næstved Kommune sat et ambitiøst mål om at reducere CO2-udledningen med 30% inden 2020 og 50% inden 2030 set i forhold til 2007 niveauet. Målsætningen er gældende for kommunen som geografisk område, og det betyder, at alle, der bor, arbejder eller uddanner sig i Næstved Kommune har stor indflydelse på, om målene nås.

Indsatsområderne er energiforsyning, energibesparelser, transport og landbrug. Der arbejdes med både kortsigtede og langsigtede projekter, heriblandt intern energiledelse, udbygning af vindmøllekapaciteten, øget tilslutning til fjernvarmenettet, energirenovering blandt boligejere, bæredygtigt byggeri, energibesparelser i private virksomheder, kørselsoptimering m.v.

Læs mere om Klimastrategien (PDF fil)

Læs mere om Klimaplanen (PDF fil) 

 

Kontakt

Center for Plan og Miljø, Team Plan, Geodata og Klima
Telefon: 5588 6080
E-mail:

Link til Klimaplanen

Forside til Klimaplan for Næstved Kommune - September 2009

Sidst opdateret den 16. maj 2019