Drikkevand og grundvand

Næstved Kommune er myndighed i forbindelse med:

  • Tilladelser
  • Vandkvalitet
  • Tilsyn med vandværker
  • Enkeltindvindere og installationer – herunder om vandet opfylder gældende lovkrav
Vandhane

Vi bruger vand til mange ting

I den daglige husholdning bruger vi alle vand. Vi drikker det, bruger det til madlavning, bad og toiletskyl, mens landbrug og virksomheder bruger det til vanding af marker, kølevand osv. Der er derfor mange interesser knyttet til anvendelsen af vand.

 

Hvor hårdt er vandet?

Vandets hårdhedsgrad er et udtryk for dets indhold af calcium og magnesium (kalk). Vi måler vandets hårdhed i de tyske hårdhedsgrader °dH.

Hårdhedsgrad og betegnelse:

  • 0-4 (Meget blødt)
  • 4-8 (Blødt)
  • 8-12 (Middelhårdt)
  • 12-18 (Temmelig hårdt)
  • 18-30 (Hårdt)
  • over 30 (Meget hårdt)

Vandværkerne i Næstved Kommune har hårdhedsgraden temmelig hård (12-18 °dH). For yderligere oplysninger kontakt dit vandværk.

 

Vandværkernes rolle

Hvis du har spørgsmål om levering, aflæsning af målere, takster, hårdhedsgrad, ledningsbrud osv., skal du kontakte dit vandværk.

Her kan du finde dit vandværk.

 

Kommunens rolle

Vores opgave er at:

  • Føre tilsyn med vandværker og andre indvindere af vand, herunder med vandkvaliteten,
  • Give tilladelse til at indvinde vand
  • Arbejde for beskyttelsen af grundvandet og på den måde sikre godt vand til både private, erhvervslivet og naturen
  • Udarbejde vandforsyningsplan og indsatsplan for kommunen

Kontakt

Center for Plan og Miljø, Vand og Natur
Telefon: 5588 6190
E-mail:

Læs mere om drikkevand og vandforbrug

På Borger.dk kan du læse mere om drikkevand og vandforbrug

Borger.dk

Næstved Kommunes Vandforsyningsplan 2014-2024

Næstved Kommunes vandforsyningsplan blev godkendt af Næstved Byråd den 26. april 2016. 

Find den her.

Det handler om vores drikkevand - Hvad gør du i grunden?

Sidst opdateret den 29. juni 2018