Ansøgning om nummerplade for 2018 - 2020

Alle både, der sejler på Susåen og Tystrup Bavelse søerne, skal have en nummerplade. Nummer-
pladerne gælder i 3 år (2018 - 2020) og koster 227,- pr. stk.. Sejladsen på Susåen er reguleret, hvilket bl.a. betyder, at kommunen højst må sælge 800 nummerplader til de hjemmehørende både.

Nummerplader for 2018 - 2020 til hjemmehørende både er nu UDSOLGT. Er du bredejer (grund direkte til Susåen), kan du dog altid købe nummerplader. Brug linket under selvbetjening i den orange boks. 

Ansøgningsskema

Ansøgningsskemaet om nummerplader til kano, kajak eller andet umotoriseret fartøj gælder for 2018 - 2020. 

  • Hjemmehørende kan søge om op til 2 nummerplader. Det vil sige, at du har bopæl eller  sommerhus, som ligger inden for Næstved, Sorø, Ringsted eller Faxe Kommune. Foreninger og klubber i de samme geografisk afgrænsede områder kan også søge.
  • Bredejere kan søge om op til 5 nummerplader. Det vil sige, at du har grund eller bopæl direkte til Susåen.
  • Skoler, foreninger og klubber uden sejlads som primære formål, kan søge om op til 5 nummerplader. Fx spejdere, SFO-klubber. 
  • Skoler, foreninger og klubber med sejlads som primære formål, kan søge om op til 10 nummerplader. Fx kanolav eller kajakklubber.

Om ansøgningsskemaet

Alle felter skal udfyldes. Skoler, foreninger og klubber skriver SE eller CVR nr. i stedet for Cpr.nr.

Nummerpladerne er kun til personligt brug. Registrerede fartøjer må ikke udlejes. For skoler, foreninger og klubber må fartøjerne kun benyttes af egne elever eller medlemmer.

Du skal betale din/dine nummerplader på forhånd. Prisen er 227,- pr. stk. Følg vejledningen i ansøgningsskemaet.

Når vi har fået din ansøgning og godkendt den, sender Næstved Kommune nummerplade(r) og folderen "I kano på Susåen" til dig. Nummerplader sendes løbende.

Du kan også få hjælp til din ansøgning ved at henvende dig personligt i Infocentret på Næstved Bibliotek, Kvægtorvet 4-6, 4700 Næstved eller ringe til os på telefon 5588 4127 eller 5588 4000. Husk din NemID.

Gæstenummerplader

Hvis du ikke bor i Ringsted, Sorø, Fakse eller Næstved kommune kan du dog altid komme ud og sejle på Susåen ved at købe en gæstenummerplader via via Benth Micho Lange (Støtteforeningen for Tystrup-Bavelse Naturpark) på eller 2067 3717 ml. kl. 8.00 - 18.00.

Bestil din nummerplade i god tid - der kan gå 3 -5 hverdage. Gæsteplader koster 100 kr. pr. styk og gælder i op til 4 dage. Nummerpladerne sendes med post (Quick-brev mindre end en uge før sejlads + porto) eller kan efter aftale hentes hos Bent Micho Lange. 

Kontakt

Center for Plan og Miljø, Vand og Natur
Telefon: 5588 6190
E-mail:

Regulering af kanosejladsen

Siden 1994 har der været regler for sejlads på Susåen og i Tystrup-Bavelse søerne.

Sejladsen er nu reguleret af en bekendtgørelse fra Miljøministeriet. Målet er, at sejladsen kan fortsætte samtidig med at naturen ikke slides ned.

Link til bek. nr. 1784 af 16/12 2015

Sidst opdateret den 8. april 2019