Friluftsguiden

Det er blevet endnu nemmere at komme ud og oplevde de mange spændende naturområder og friluftstilbud i Næstved Kommune.

 

På hjemmesiden Friluftsguiden får du overblik over kommunens friluftsmuligheder samlet på ét kort. Her er alt, der er værd at vide om oplevelser, friluftsfaciliteter, ruter til vandring, cykling, ridning og sejlads og meget mere - ikke bare i Næstved Kommunen, men også resten af Sjælland, Møn og Lolland-Falster.
Gå til Friluftsguiden

Hvis du gerne vil overnatte i en shelter, på hotel eller et vandrehjem kan du også finde det på hjemmesiden ligesom du kan finde muligheder for transport og for mad og indkøb.

Friluftsguiden findes også i en mobil version, der gør det let at følge en rute eller finde et område, når du er på tur. Hjemmesiden tilpasser sig skærmstørrelsen på din mobiltelefon. En app til smartphones er under udvikling.

Bag om friluftsguiden.dk

Friluftsguiden er udviklet af Region Sjælland, de 17 kommuner i Regionen og Østdansk Turisme. I løbet af 2913 er Region Hovedstaden også kommet med i samarbejdet. Det er målet, at oplysninger om friluftsliv fra alle kommuner inden for de 2 regioners områder kan ses på portalen.

Kontakt

Center for Plan og Miljø, Vand og Natur
Telefon: 5588 6190
E-mail:

Færdsel i naturen

Læs om hvor og hvordan du må færdes i naturen på
Naturstyrelsens hjemmeside

Sidst opdateret den 8. april 2019